Sådan vælger du det rette serum

Hvis du er nybegynder indenfor hudpleje, kan det store udvalg af produkter være en smule skræmmende. Fugtighedscreme er en klassiker og bruges af de fleste. Renseprodukter giver god mening. Men der er andre typer af produkter der kan virke lidt mere overvældende og mystiske at gå i gang med, som eksempelvis serummer. Selv om de har været på markedet i et stykke tid, blev de for alvor populære for et par år siden. Mange spørger hvad det egentlig er for noget og hvilket de skal købe. For der er efterhånden så mange typer af serummer, at det kan være svært at orientere sig. Derfor giver vi her et par retningslinjer.

For det første: Hvad er et serum egentlig?

I og med at serummer ofte reklamerer med fugtighedsgivende egenskaber, kan man let tro at man bare kan springe det over, hvis man blot bruger en fugtighedscreme i stedet. Men mens fugtighedscremer ofte er relativt fede i konsistensen, og dermed lagres i de øverste lag af huden, så virker et serum anderledes. Fugtighedscremer er bestemt ikke dårligere, for vores hud har også brug for pleje og næring yderst. Men det betyder, at ingredienser der også ville gavne i dybden ikke når målet. Og her kommer serummer ind i hudplejen: De er normalt vandbaserede og med en tyndere, geleagtig konsistens. Et serum indeholder en potent blanding af ingredienser designet til at trænge dybt ind i huden, og nære indefra. Fordi et serum er så pakket med aktive ingredienser, behøver du kun at bruge en lille smule for at se og opleve fordelene. Et serum kan bruges i stedet for en fugtighedscreme, men vi anbefaler at bruge dem sammen. Vælg en fugtighedscreme der passer til din hudtype, for fugtighedscreme spiller stadig en vigtig rolle når det handler om at forstærke hudbarrieren.

Den nemmeste tilgang til at vælge et serum er at tage udgangspunkt i den hudtype du har, og i hvad du ønsker at dit nye serum skal udrette. Hvis din hud er meget tør og du har brug for et fugtboost, skal du kigge efter serummer indeholdende fugtighedsbevarende aktivstoffer.

Hyaluronsyre har været meget omtalt i de senere år og det med god grund: huden fugtes langvarigt uden at fedte til, hvilket betyder at denne ingrediens egner sig til alle hudtyper. Vores økologiske hyaluronsyre serum er specielt designet til tør, medtaget hud. Serummet indeholder lavmolekylær hyaluronsyre, som trænger dybt ind i huden og giver vedvarende fugt. Det kan rumme op til 1000 gange sin vægt i vand, så det trækker fugten dybt ned i de nederste lag af huden, hvilket giver dig en frisk og strålende glød. Det øger også kollagenproduktionen, så huden repareres, og dens elasticitet styrkes. Vores serum indeholder også granatæble-ekstrakt, som regulerer celleomsætningen og styrker hudens barriere, hvilket reducerer fugttab. Vi anbefaler at blande dette serum med vores Multi Peptide 360 Moisture Cream, hvis din hud er virkelig dehydreret eller vores Daily Renew Facial Cream, hvis du bare vil have mere fugt ind i din daglige rutine.

For dem med fedtet eller kombineret hud kan det være en skræmmende tanke at tilføje et nyt produkt til hudplejerutinen. Serummer kan imidlertid have store fordele for disse hudtyper, selvom deres dybe indtrængen betyder, at ingredienserne ikke bliver på overfladen af huden, og ofte efterlader overfladen mat. Dette kan opvejes af kloge ingrediensvalg: vores Rainforest Rescue Blemish Serum indeholder en blanding af acai og copaiba, hvilket reducerer talgproduktionen. Huden fremstår mindre fedtet over tid, og eventuelle bumser og urenheder falder til ro. Pilebark eksfolierer nænsomt huden ved hjælp af naturlig salicylsyre, og huden fremstår mere klar og glat. Hvis du døjer med fedtet hud, er dette måske løsningen i kombination med vores nyeste lancering, True Balance Lotion, der bruger avocadoekstrakt blandt en række andre ingredienser, for at holde huden mat, men tilpas fugtet.

Men hvad så med dem, der ikke er helt sikre på deres hudtype, har normal hud eller lider af enten fedtet eller tør hud, men samtidig mener, at deres nuværende fugtighedscreme har det under kontrol? Ja, selv de kan også drage nytte af at bruge et serum: en multitasker, der er rettet mod hverdagens stress, har forebyggende virkning mod fremtidige skader. Vores Superfood 360 Serum er baseret på vores Age Smarter 360 koncept: Produktet overvåger huden på alle livsstadier. Dette serum bruger cacayolie, som er spækket med bioretinol og linolsyre, der understøtter epidermis og indkapsler fugt i huden. Maca og Sacha Inchi peptider reducerer synligheden af rynker, udglatter huden og efterlader ansigtet strålende med en uimodståelig glød. Brug fortsat din yndlingsfugtighedscreme for helt optimale resultater.

Fordi det typisk trænger ind i huden hurtigt, er et serum fantastisk at bruge på alle tidspunkter af dagen. Det efterlader ikke ansigtet glat eller fedtet, men absorberes hurtigt og kan således altid bruges med din foretrukne nat- eller dagcreme. Det tager virkelig kun et par sekunder ekstra. Det er ikke meget og vi lover at du kan se forskellen!