Som håndværkere indenfor naturlige og økologiske skønhedsprodukter er det vores mission at gøre det så nemt som muligt at være sund og grøn i dagligdagen. Vi respekterer kloden og dens ressourcer og søger altid nye måder at være grønne på.
Hos Evolve Beauty har vi valgt at bruge genbrugspapir til alle vores produkter. Vores glasflasker er lavet af 100% genanvendeligt glas og vi bruger genbrugspap til alle vores kartoner. Når det drejer sig om plastik, vælger vi 75% til 100% genanvendt PET-plast, der (i modsætning til PVC) er fuldt genanvendeligt, og hvis det smides på lossepladsen, så udskiller det ikke kemikalier i jorden. Derudover er ethvert stykke papir vi bruger (fra emballage til marketingmaterialer) FSC (Forest Sustainability Certified).
Selvom det ellers kunne se fantastisk ud så undgår vi at bruge plasticfolie på vores emballage og markedsføringsmaterialer, da det ikke kan genbruges. Vi har også fravalgt at lave prøveprodukter i engangsemballager netop af denne grund. Vores etiketter og æsker er trykt ved hjælp af non-toxic soja og grøntsagsbaseret blæk.
Vi opfordrer vores kunder og vores medarbejdere til at genbruge alt hvad de kan, og vi er altid på udkig efter nye måder hvorpå vi kan genbruge og tænke i nye baner i relation til vores brugte produktemballage.
Vi søger i øjeblikket hygiejniske og miljøvenlige måder, hvorpå vi kan indføre refills til vores loyale kunder. Vi har lige pt ikke ressourcerne til dette, men vil gerne tilbyde denne service efterhånden som selskabet vokser.
Vi køber naturlige og økologiske ingredienser så tæt på vores studie som muligt og fra fair trade bæredygtige leverandører. Vi vælger at købe vores mere eksotiske, aktive ingredienser i pulverform, så vi ikke bruger unødige ressourcer på at transportere overskydende væske og dermed kun transporterer kerneingredienserne.
Selvom vores medarbejdere altid er fulde af energi og virkelyst, så forsøger vi at begrænse andre former for brug af energi på arbejdspladsen. Dette indbefatter den energi vi bruger til at producere, transportere og sælge vores produkter.
Vi forsøger at fremstille vores produkter på en energieffektiv måde, og vi opfordrer medarbejderne til at slukke udstyr og skifte mindre effektivt udstyr ud med mere effektivt af slagsen.
Vi gør vores bedste for at undgå unødvendige rejser, vi bruger offentlig transport, bildeling (carsharing) og hvor det er muligt arrangerer vi telefon- og videokonferencemøder istedet for fysiske møder.
På vores firmaadresse bruger vi kun genanvendeligt porcelæn og bestik i stedet for engangsartikler og vi minimerer papirudskrifter hvor det er muligt.
Ingen dyr lider under tilblivelsen af vores produkter og alle produkter er egnede til den veganske forbruger.