Selvforkælelsesstrategier

September kan være en stressende tid. Uanset om det handler om at få børnene tilbage i skolerutinen, eller om vi bare generelt er nede over at efteråret er kommet, så kan det uundgåelige skift til køligere vejr og de lange dage i skole og på job gøre os tungsindige. Det er som om måneden symboliserer, at noget nyt kommer lige om hjørnet, og hvis ikke, ja, så kan den jo faktisk godt føles lidt som en mavepuster. Det er i perioder som denne, at selvforkælelse er særlig vigtigt: ved at bruge et par minutter ekstra på at komme i sync med kroppen og mærke hvordan vi virkelig har det, kan vi faktisk sænke stressniveauet og dermed forhindre en stigning af kortisol i kroppen – hvilket er altafgørende i relation til anti-aging!

Selvforkælelse kan indebære en masse forskellige ting, alt efter hvem du er som menneske, og det kan virke som et overvældende koncept, hvis du allerede har følelsen af aldrig at have tid nok! Første skridt til at sikre, at du får taget vare på dig selv, tager dog ikke ekstra tid: Det er simpelthen at sikre, at du får en god nattesøvn hver nat. Afbrudt søvn betyder ikke kun at du får poser under øjnene og et fald i koncentrationen: det er faktisk temmelig dårligt for dit generelle helbred. Når du ikke får nok kvalitetssøvn, stiger dit kortisolniveau og kroppen er ikke i stand til at heles og regenerere ordentligt efter dagens strabadser. Kortisol kan udløse inflammation, hvilket betyder, at du vågner op med trist, usund hud – og muligvis endda med urenheder! Hvad værre er, så kan det også have indflydelse på din hjerterytme og blodtryk – intet af dette er godt! Heldigvis er det let at arbejde for en god nats søvn. Sørg for, at dit soveværelse har den optimale temperatur – omkring 16-18°C – og prøv at afstå fra at arbejde eller se TV i sengen. Hvis det skal være optimalt, så undgår du skærme i op til en time inden du går til køjs: en af ​​vores foretrukne metoder til afvikling af aftenen er med et afslappende hudplejeritual. Hvad med at give ansigtet en nænsom massage ved hjælp af vores Gentle Cleansing Melt, før du følger op med en beroligende fugtighedscreme. Derefter kan du læse et kapitel eller to i en bog, før du slukker lyset. Aftenlæsning er godt på flere måder: Du undgår skærme og du lader hudplejen trænge ind og virke, inden du putter dig.

Et andet let trick er at se lidt på hvad du spiser. Du har måske ikke betragtet måltider som en kilde til noget negativt, men det der foregår i din tarm kan også have en utrolig indvirkning på dit sind: 90% af serotoninerne – lykkehormonet – fremstilles faktisk i din tarm. Hvis du har følt dig nede uden nogen bemærkelsesværdig grund, bør du kigge på, hvad du har spist, og så prøve at inkludere masser af fiberrig frugt og grønt, for at få maven til at fungere som den skal. Det er så vigtigt at få tid til dig selv, selvom du synes, du har for travlt. Og det er vigtigt at lytte til, hvad din krop har brug for. Så drop den stressende spinningtime, som veninden gerne vil have dig med til og prøv noget mere rolig pilates i stedet! Alternativt kan du løbe en tur, hvis det passer mere til dit personlige temperament. Bare det at komme ud i den friske luft vil gøre dig godt. Løb har tillige den dobbelte fordel, at du udover at få motion og luft, også kan lytte til podcasts, lydbøger eller musik på samme tid.

Når vi har travlt fokuserer vi ofte hele vores tid på andre, og så er det let at lade vores hudpleje ryge ned på listen over prioriteter. Vi mener klart, at det er værd at tage vare på huden – for du har den for livet! – og forsømt hud kan være kløende, tør og endda nedslående og trist. Efter dit ansigtsritual om aftenen, kan du prøve med noget blid kropsmassage, hvilket stimulerer blodgennemstrømningen og får din hud til at se friskere og mere glødende ud. Vi vil anbefale nænsomt at fjerne døde hudceller med vores Tropical Blossom Body Polish, hvis herlige duft vil fylde dit badeværelse og booste humøret! Derefter følger du op med vores eksklusive Tropical Blossom Body Butter, for at give duftsanserne endnu et boost. Eller måske en af ​​vores Aromatic Body Lotions for en lettere afslutning, men stadig med masser af god og sund fugt? Din hud vil være bedre i stand til at reparere sig selv natten over, godt hjulpet på vej af alle de fantastiske ingredienser vi tilføjer vores produkter, og du er sikker på at vågne med sundere hud og et bedre humør! Vi vil helt klart mene, at det er værd at bruge fem minutter ekstra!

Hvis du har brug for lidt mere end et par minutters forkælelse før sengetid, hvorfor så ikke afsætte en hel dag hver uge, hvor du kan genoprette forbindelsen til kroppen? Vi kan godt lide at bruge søndagen, da lidt selvforkælelse på dette tidspunkt ikke kun letter en eventuel “monday blues”, men også gør dig mentalt klar til en produktiv uge. Søndagen kan ligeledes være den dag, hvor du går en lang tur, eller køber blomster for at gøre hjemmet lidt mere harmonisk. Men husk: Uanset hvordan du personligt har det med selvforkælelse, så må du aldrig føle skyld over ikke at nå det hele! Det fysiske og mentale følges ad og det er meget vigtigt at du finder en balance, der passer til dig og dit liv.