Ansigtsolier giver dig flere fordele

Ansigtsolier er lige så stille og roligt kommet ind på beautymarkedet over de seneste par år. Det er et af vores kerneprodukter og et fast holdepunkt i en hel del af vores ansattes hudplejerutiner. Men hvordan bruger man en ansigtsolie, og hvorfor er det en god idé?

Lad os først aflive en myte: “Kun dem med tør hud kan bruge en ansigtsolie!” Dette er simpelthen ikke sandt! Oliens primære funktion er at fugte, og dernæst at indkapsle fugt i huden. Så ja, det fungerer strålende for tør hud. Men fordi der er flere forskellige varianter af olie, er det stort set umuligt, ikke at finde en, der også vil fungere for dig!

Mens næsten enhver ansigtsolie vil fugte tør hud, er der nogle få man skal passe på, hvis man har en mere skinnende blank hud, eller hvis man har mere komplekse behov end simpel fugttilførsel. Arganolie, for eksempel, nærer og genopbygger huden takket være dets E-vitamin og indholdet af fedtsyrer. Dette betyder, at arganolie er fantastisk til at give aldrende hud et boost! På den anden side indeholder nigellafrøolie et væld af antioxidanter og A-vitamin og er blevet brugt i århundreder til at bekæmpe atopiske hudtilstande. Hvis man lider af akne eller er tilbøjelig til rødmen, er dette en dejlig ingrediens at have i baghånden! Vores herlige Miracle Facial Oil kombinerer både disse ingredienser og hybenolie, der bruger bio-retinol til at fremme den cellulære fornyelse og får huden til at se sund og frisk ud. Ikke underligt, at det er en fan favorit!

Nu da vi har cementeret, at alle kan bruge ansigtsolie, så lad os tale om, hvordan man i praksis anvender den. Det kan være lidt skræmmende at anvende en olie på ansigtet – især hvis man allerede kæmper med fedtet hud – men vi lover dig, at fordelene er det hele værd. Ansigtsolier har en tendens til at være temmelig koncentrerede, så man behøver virkelig bare ganske lidt, og da de i reglen trænger hurtigt ind, ender man ikke med fedtet hud!

Når man starter med ansigtsolie, anbefaler vi at man prøver den af natten over. Man skal lægge den på til allersidst, efter alle andre produkter – inklusive fugtighedscreme, hvis man går efter et fugtboost. Hvis man anvender produkter EFTER at have lagt olie på, får man ikke det fulde udbytte af disse produkter. Det skyldes, at olien danner en barriere på huden, der forhindrer, at andre produkter trænger igennem. Det skal dog ses som en fordel for olien, i relation til kvalitet, idet den danner en barriere og forsegler alle de gode produkter, man allerede har brugt.

Så altså, hvis man bruger en hel række produkter, skal rækkefølgen være: rens, toner, serum, fugtighedscreme, olie. Kom et par dråber på hånd eller ansigt og massér ind – og husk, man kan justere mængden, alt efter hvad huden har brug for.

Det er også vigtigt at tage sig tid til at massere olien korrekt ind i ansigtet: en god ansigtsmassage hjælper blodcirkulationen, hvilket afhjælper træt og grå hud. Dertil kommer, at ingredienserne har bedre chance for at trænge ordentligt ind i huden og opnå optimal effekt. Vi vil til hver en tid anbefale, at man bruger et par minutter på sig selv hver aften, for at nyde effekten!

Hvis du stadig er lidt usikker på om olie er det rigtige for dig, kan du prøve at tilføje et par dråber i din normale fugtighedscreme. Dette vil give et ekstra fugtgivende boost, uden at overmætte. Tricket fungerer også, hvis du vil bruge olien om morgenen. Bare brug det sparsomt (og undgå t-zonen, hvis du har tendens til fedtet hud der).

En anden mulighed er at komme et par dråber olie i din foundation, før du kommer den i ansigtet. Igen er det bedst at undgå t-zonen. Dette vil give dig en herlig glød: og naturligt genskin (ikke mat!) Naturligvis afhænger alt dette af den type olie og foundation du bruger. Så leg dig lidt frem!

Ligesom alt andet inden for hudpleje, skal ansigtsolie anvendes på rette tid og sted. Det er op til dig, om det passer bedst morgen eller aften. Eller måske endda på en langtursflyvning for at forhindre dehydreret hud. Top tip – Gentag behandling med ansigtsolie flere gange under flyvningen: Det hjælper ikke kun huden mod dehydrering, men giver også lidt wellness tid mens du er i luften. Det er afstressende og du ankommer på din destination med strålende hud. God rejse!