Fysisk eller kemisk eksfoliering?

Mange af os kan måske huske den tid, hvor det var ret almindeligt, at eksfoliering simpelthen var ensbetydende med at skrubbe huden så meget, at den blev helt rå. Og det blev også anset for at være en helt essentiel del af en god hudplejerutine. Og selvom eksfoliering fortsat anses som værende en god og essentiel del af en hudplejerutine, så er der altså ingen grund til at belaste huden mere end allerhøjest nødvendigt. Huden behøver ikke at lide overlast! Det første du skal tage stilling til er: Fysisk eller kemisk eksfoliering?

Eksfoliering er en vigtig del af hudplejen, fordi det fjerner døde hudceller fra overfladen. Disse celler giver en kedelig hud, tilstopper porerne, og kan endda betyde, at ansigtet fremstår uden megen personlighed og måske endda lidt groft i udtrykket. Det vil vi gerne undgå! En mild eksfoliering én eller to gange om ugen betyder, at døde celler fjernes og efterlader den friske hud underneden med en fantastisk glød. Efterhånden som vi bliver ældre falder celleomsætningen og de døde hudceller på overfladen bliver liggende i længere tid. Det betyder, at eksfoliering bliver endnu vigtigere med årene.

Hvis eksfoliering er nyt for dig, synes det indlysende valg at være en fysisk variant. De har eksisteret i årtier, er veldokumenterede og bruger typisk et skuremiddel som sukker til at fjerne det øverste lag af død hud. Det kan dog være for hårdt for visse hudtyper, selvom tolerancen varierer enormt, alt efter hvilke ingredienser produktet består af. En af de bedste ting man kan sige om fysiske eksfolianter er, at du sandsynligvis vil se en markant forskel umiddelbart efter afskylning. Fysiske eksfolianter arbejder udelukkende på det øverste lag af huden, og giver et fantastisk resultat med det samme. Det kan være godt hvis du ikke par passet dine hudplejerutiner i et stykke tid. Vores Radiant Glow Mask er det perfekte værktøj til dette: Fint pulver af kokosskal eksfolierer nænsomt huden, mens de øvrige ingredienser herefter bedre kommer til at virke på ansigtet. Kakao hjælper med at beskytte og fugte huden og styrker genopbygningen og helingen af ​​hudcellerne – hvilket medfører hurtigere celleomsætning og færre døde hudceller i det lange løb. Kombineret med sød mandelolie, der fugter huden og nærer takket være det høje indhold af A-, E- og B-vitamin, er denne maske et vidunderprodukt – og den dufter bare himmelsk!

Valgmulighed to er kemisk peeling og vi ved godt at det lyder skræmmende, men vi lover dig, at det er det ikke. Det er bare en anden metode til fjernelse af døde hudceller, og kan faktisk være mildere mod huden end fysiske eksfolianter. Kemisk eksfoliering har tendens til at gøre brug af Alpha Hydroxy Acids (AHA’er), Beta Hydroxysyrer (BHA’er) eller frugtenzymer, og kan trænge dybere ind i huden. Dette betyder, at selvom du ikke lige kan se en forskel med det samme, så arbejder disse produktløsninger hårdt for at genopbygge og pleje en hud, der stråler konstant, i stedet for blot at se godt ud lige i timerne efter en behandling. Vores Miracle Mask gør brug af naturlige AHA’er fra en række kilder: glykolsyre kommer fra sukkerrør og kombineres med mælkesyre, citronsyre, æblesyre og vinsyre fra blåbær, appelsin, citron og sukker ahorn. Det lyder som om man næsten kan spise det, ikke? Mens fysisk eksfoliering/peeling afhænger af manuel fjernelse af hudceller, nedbryder kemisk peeling limen der holder cellerne sammen – hvilket gør det nemt at tørre de døde celler væk. Dette har nogle af ​​de samme fordele som fysisk peeling, idet det gør din hud glat og strålende og ikke irriterer huden, der ofte er følsom over for skrubbe-løsningerne. På vaskeægte Evolve-manér har vi kombineret disse AHA’er med nogle andre fantastiske ingredienser, så du kan få mest muligt ud af din hudpleje: Peruviansk maca stimulerer cellefornyelsen, så du langt oftere får nye hudceller på overfladen, hvilket fører til til strålende og spændstig hud.

Men der er mere endnu! Eksfoliering er ikke kun noget man kan bruge i ansigtet. Døde hudceller opbygges over hele kroppen, og du kan sandsynligvis med fordel også eksfoliere på resten af kroppen. Fysiske eksfolianter er et godt valg til kroppen, da huden her har tendens til at være hårdere, tykkere og mindre sart end i ansigtet. Så her kan den sagtens modstå en manuel scrub. Eksfoliering kan afhjælpe keratosis pilaris (små knopper på armene), og give en jævn barbering med færre indgroede hår og endda øge hudens lysstyrke. En vigtig pointe i forbindelse med eksfoliering er, at det giver mulighed for at de produkter du anvender efterfølgende trænger mere effektivt ind i huden, så du får optimalt udbytte af serum, fugtighedscreme og toner. Næste gang du nærmer dig en stor og vigtig dag, hvorfor så ikke prøve vores Tropical Blossom Body Polish på benene, efterfulgt af Sunless Glow Body Lotion for et strejf af sol og sommer? Alternativt kan du skrubbe overkroppen og så spraye vores Satin Body Gloss langs kravebenene for en afdæmpet sommerglød. Vores body polish forbereder huden, så du får fuldt udbytte af alle de fugtgivende, nærende ingredienser, som du smører dig ind i.

Så hvad skal man vælge? Kan man vælge begge løsninger?! Det kommer an på dine personlige præferencer – nogle mennesker foretrækker fysisk peeling på grund af den herlige rene fornemmelse, mens nogle føler, at kemisk peeling er perfekt til deres mere sensitive hud. Vi anbefaler, at du bruger en kombination: Brug en kemisk eksfoliator regelmæssigt (1-2 gange om ugen) der kan lysne og glatte huden på lang sigt, mens fysiske eksfoliatorer er ideelle til et hurtigt quick fix inden en stor dag. Og glem ikke resten af kroppen, især nu hvor sommeren er på vej: Kedelig hud holder ikke!