Vores vision 10 år senere

Hej jeg hedder Laura. Jeg er grundlægger af ​​Evolve Beauty.

Laura Rudoe, Evolve Beauty Founder

Jeg skabte Evolve Beauty tilbage i 2009 ud fra en vision om at fremstille skønhedsprodukter, der gør det muligt for mennesker at leve et renere og mere grønt liv, ved at fremstille produkter, der er smukke, let tilgængelige og effektive i brug. Godt 10 år senere er denne mission lige så relevant som da jeg startede, i og med at flere og flere mennesker arbejder med en ren, grøn filosofi i stort set alt hvad de foretager sig.

Vores første lille værksted i 2009

I løbet af de seneste 10 år er vi vokset og har udviklet os som firma. Min virksomhed startede, som mange andre, som en lille virksomhed, der blev drevet fra vores hjem. Og jeg startede da jeg var gravid med mit første barn. Nu 10 år senere er min ældste søn næsten lige så høj som mig, og vi beskæftiger 30 personer i vores øko-værksted i Hertfordshire. Jeg er meget stolt af alt det vi har opnået indtil videre, men min vision er at tage vores rene skønhedsmission endnu længere.

Vores team i 2019

Der er flere ting, der fortsat er vigtige for mig. Det vigtigste er stadig, at jeg elsker, at vores produkter gør en forskel i folks liv. Om det hjælper nogen at tage et minut ud af deres travle dag og nyde en lille, langsom skønhedsoplevelse, der får dem til at huske glæden ved at føle sig i live, eller om det hjælper dem med at tackle et alvorligt hudproblem, der påvirker deres selvtillid, ja, så bliver jeg altså stadig begejstret over at høre fra vores kunder, når vores produkter har hjulpet på en eller anden måde. Efter 10 år er vi nu heldige nok til at arbejde sammen med nogle vidunderlige detailhandlere, som eksempelvis John Lewis i UK, hvilket betyder, at vi kan tage os endnu mere af kunderne, ved at inspirere og støtte folk i butikkerne (såvel som online) til at vælge de produkter, der er rigtige for dem. Vores team er vokset, men hver gang du møder nogen af ​​os, er min vision, at den samme omsorgsfulde interesse oprigtigt kommer igennem.

Den måde hvorpå vi fremstiller vores produkter, er utrolig vigtig. Jeg ved, at kunderne har tillid til, at vi gør det rigtige, og vi prøver at kvittere for denne tillid ved at være meget omhyggelige med, hvordan vi indkøber råvarer, fremstiller og pakker vores produkter, helt ned i enhver lille detalje. Vi fremstiller vores produkter i hånden i små serier, og vi sørger for, at hvert eneste produkt, der forlader vores værksted, er af højeste kvalitet. Vi forbedrer løbende vores processer, efterhånden som vi vokser, og vi vil indenfor det næste år sørge for økologisk certificering af vores sortiment, ligesom vi også vil få certificeringer indenfor vegansk produktion og i relation til dyrevelfærd. Vores mission er at være det mest grønne beauty brand på markedet, blandt andet gennem de allermest grønne emballagematerialer, lige så snart de er tilgængelige og ved at gøre det let at genbruge vores emballage, hvor det er muligt.

Produkterne skabes

I løbet af de sidste 10 år har vi også lært utroligt meget om at skabe de bedste, mest innovative naturlige og økologiske produkter. Det meste af vores produktudvikling foregår hos os selv, gennem et meget fint samarbejde mellem mig, Violaine vores produktchef, og vores produktionsteam, kombineret med masser af gode ideer fra vores kunder. At fremstille produkter i små serier gør, at vi har råd til at afprøve ting, der virkelig er banebrydende. Det skyldes i høj grad vores fantastiske kunder, og vi har i øjeblikket en lang liste over folk, der venter på at prøve produkter, der ikke engang er lanceret endnu. I mange tilfælde lærer vi fra vores intelligente og velinformerede kunder om den allerseneste udvikling. Vi har brug for en tæt dialog og vi værdsætter dine inputs.

At have udviklet Evolve Beauty gradvist over de sidste 10 år har været en fantastisk rejse og samtidig givet mig masser af personlig udvikling. Jeg har lært utroligt meget undervejs, lavet mange fejl sammen med livslange venner og fantastiske kolleger. Jeg er stolt over, at vi stadig uafhængigt ejer Evolve, hvilket hjælper os med at forblive tro mod vores vision, da vi ikke har nogen finansielle investorer. Og så kan vi fokusere 100% på vores mission. Jeg håber, at vi kan fortsætte med at fremstille produkter, der gør en forskel, og som vores kunder elsker i mange år fremover.