Upcycling: Den nye trend indenfor genbrug

Vi er temmeligt store fans af genbrug her hos Evolve – hvert eneste af vores produkter er pakket i genanvendt og genanvendelig emballage – og derfor håber vi, at du også er fan. Men der er mere endnu indenfor genbrug, og det har vi taget et kig på: Upcycling for at reducere mængden af affald. Mens genbrug normalt kan omdanne et produkt til noget andet, er upcycling traditionelt mere et gør-det-selv eventyr, der bevarer den grundlæggende form fra det oprindelige objekt. Eksempelvis at forvandle stiger til hylder og glasflasker til lysekroner!

En af vores foretrukne måder at upcycle på er at bruge overskydende produkter fra andre brancher i vores produktsammensætninger. Vi har for nylig opdateret vores meget elskede Radiant Glow Mask til nu at indeholde blåbærpartikler, der er produceret af affaldsfrøene fra saftindustrien. Når olierne er blevet ekstraheret, knuses frøene og kommes i vores lækre chokoladeagtige Glow Mask, hvor de fjerner døde hudceller og efterlader ansigtet fint og glat. Denne fysiske eksfoliant er et godt valg, hvis du elsker en god skrubbecreme, og vi bruger tilmed andre oplagte ingredienser – inklusive råkakao og sød mandelolie – for at få ægte hudplejemagi. Dit ansigt næres af de høje doser magnesium, C-vitamin og Omega-6, som reparerer og passer på huden.

Vi er dog ikke de eneste, der kan upcycle – og vi har samlet nogle lette ideer, som du kan prøve! En af vores tanker er, at genbruge vores tomme emballager, for vi har desværre endnu ikke fundet en miljøvenlig måde at indsamle og genbruge dem på, når du har købt dem. Ligesom os, så har du sikkert nogle brugte emballager liggende, så her er et par konkrete idéer: Radiant Glow Mask-krukken kan blive et fantastisk hjem for en ny sukkulent, eller du kan hælde lidt parfumeret sojavoks i, og – voilà! – du har dit helt eget hjemmelavede duftlys!

Tomme krukker er også fremragende beholdere til alle gør-det-selv scrubs, som du måske har blandet sammen – vi elsker selv at lave en lipscrub, der kan holde vores læber fyldige – og en anden god måde at upcycle på er at forvandle din morgenkaffe til en forfriskende bodyscrub. Når du har lavet kaffen, kan du kombinere de malede bønner med en ingrediens som eksempelvis kokosolie, og du har straks din helt egen nænsomme scrub. Koffeinen i bønnerne udvider blodkarrene, booster den samlede blodgennemstrømning og reducerer cellulite. I mellemtiden arbejder kaffegrumsen for sig selv og eksfolierer og efterlader huden glat og strålende. Det er bedst kun at bruge denne scrub på kroppen, idet den sarte ansigtshud let kan belastes af partiklernes størrelse.

Mens vi er ved kaffetemaet: en af ​​de smarteste måder, vi har set indenfor upcycling, er rørepinde af træ. Med en lille smule fingerfærdighed og snilde kan disse oversete genstande blive rammen til et fedt spejl på væggen. Mal/dekorér pindende i den ønskede farve/stil, find et rundt spejl i byggemarkedet, eller fra en genbrugsbutik og kombiner det hele. Rørepindende kan pege udad som solens stråler. Hvis du ikke kan lide det, hvorfor så ikke genbruge en gammel vinduesramme som et spejl? De robuste trækanter kan let dekoreres i enhver tænkelig stil der passer til dig – vi elsker tanken om at bruge bladguld, eller at give en uafsluttet kant en antik finesse… Prøv dig eventuelt frem med pastelfarver og et “slidt” look.

Generelt er rammer et fantastisk sted at starte, hvis du er lidt nervøs for at upcycling. Kombinér eksempelvis en gammel ramme med et antikt kort, så har du et unikt stykke til væggen, som kan markere et specielt tidspunkt i dit liv. Start alternativt med bare at ændre små detaljer: møbler får nyt liv, når du bliver kreativ med farver. Eller skift de almindelige skuffehåndtag ud med noget lidt mere spændende.

Hele pointen med upcycling er at genbruge de ting, som vi allerede har omkring os i hjemmet. Uanset om det betyder at du er kunstfærdig med tingene fra køkkenskabet eller bare “jazzer” din trætte gamle kommode lidt op, er det 100% DIG der bestemmer! Men kom ikke og bebrejd os, hvis du bliver grebet af dillen – upcycling er sjovt og vanedannende! Ikke blot har du kontrol over, hvad der sker med tingene, du kan også beholde dem bagefter. Og når det gælder tomme Evolve krukker, kan du ende med en hel samling!