Sådan laver du en eksklusiv ansigtsbehandling derhjemme

 

6 enkle trin til at efterligne spa-oplevelsen

Der er regninger der skal betales, indkøb der skal foretages og der er hundredvis af andre ting der er med til at dræne kontoen helt regelmæssigt. Derfor er spa-oplevelser og wellness måske ikke lige det, der ligger først for. Men med den rigtige know-how og det rigtige udstyr til rådighed, kan oplevelsen sagtens overføres til badeværelset derhjemme, og være mindst lige så eksklusiv!

Det kræver kun et par enkelte tiltag at løfte den daglige hudplejerutine op på niveau med en egentlig ansigtsbehandling. Det er langt lettere end du tror! Så hvis du er klar og har lyst til at nyde alle fordelene, så læs videre her!


Hvis du har travlt lige nu og vil hoppe direkte til bestemte dele af vores procedure, så er trinene skitseret her:

Sådan foretager du selv en ansigtsbehandling derhjemme: Evolves 6-trins ansigtsbehandling

Trin 1: Rens ansigtet
Trin 2: Eksfoliér huden med en ansigtsmaske
Trin 3: Fjern ansigtsmasken med en gør-det-selv-håndklædebehandling
Trin 4: Anvend de ønskede ansigtsbehandlinger
Trin 5: Fokus på øjenregionen
Trin 6: Anvend efterbehandlingen


Og nu går vi så i gang med den nærmere beskrivelse af, præcist hvad de enkelte trin i ansigtsbehandlingen går ud på. Vi har opdelt hele forløbet i små trin, for at gøre tingene så enkle (og derfor afslappende) som mulig

Trin 1: Rens ansigtet grundigt

Som med enhver hudplejebehandling er det altid bedst at starte med et rent, friskt lærred, før du anvender flere produkter. Dette betyder ikke kun, at du forhindrer bakterier i at blive i huden og gøre mere skade, det betyder også, at du får mest muligt ud af de nærende ingredienser i produkterne.

Den bedste måde at gøre dette på, er ved at rense eller endda dobbeltrense huden.

Hvis du har båret makeup eller solcreme, er dobbeltrens det bedste valg: den første rens fjerner overfladeforurenende stoffer, som foundation, mens den anden renser huden helt fri for urenheder.

Teknikken blev faktisk først brugt på Geishaerne i Japan, for at fjerne deres tunge hvide ansigtsmaling. Så vi ved, at den fungerer!

Hvis du på den anden side ikke bruger noget på dit ansigt dagen igennem og dermed ikke er blevet udsat for noget særligt stressende for huden, så behøver du formentlig blot at rense huden en enkelt gang.

Sådan renser du i forbindelse med en ansigtsbehandling

Vi taler ikke om et hurtigt stænk vand her og der: en stor del af det, der er med til at løfte hele denne rutine op til en egentlig ansigtsbehandling, er netop hensigten bag: vi vil have dig til at slappe af.

Først skal du gøre ansigtet fugtigt med varmt vand – varmen vil åbne porerne og gøre det lettere for renseprodukterne at fjerne urenheder.

Det er dog værd at huske, at visse renseprodukter kræver en smule koldt vand, før de virker, så sørg for at læse produktetiketten omhyggeligt!

Vælg derefter dit foretrukne renseprodukt og begynd med at arbejde det forsigtigt ind i huden. Massér nænsomt. Når du tager dig tid til at massere ansigtet, stimulerer du lymfesystemet, hvilket fremmer din indre glød og du sikrer ikke mindst, at produktet får tid til at virke ordentligt.

Lymfesystemet understøtter faktisk din huds naturlige evne til at rense sig selv, så ved at massere dit renseprodukt korrekt ind i huden, opnår du dobbelt effekt.

Det føles måske en smule underligt at massere din hud så grundigt, hvis du bruger et vandbaseret renseprodukt frem for en rensebalm, da det vil begynde at tørre ud og måske blive lidt klistret.

Hvis dette er tilfældet, og du ikke kun ønsker at bruge rensebalm, kan du altid bruge rensebalm til blot at massere huden, og derefter anvende sin sædvanlige rens, for at løfte de sidste rester af urenheder væk.

[vc_video link=’https://www.youtube.com/watch?v=QRyHfuxDl1M’]

 

Arbejd udad fra midten af ansigtet i glatte, fejende bevægelser. For fastere hud, prøv at presse dybere ind i huden. Hvis du har fedtet eller sensitiv hud skal du foretage en let massage.

Husk, at det hele handler om, at du tager dig lidt tid til bare at slappe af – og hvem elsker ikke en ansigtsmassage?

Husk at fjerne renseproduktet helt og reducere porestørrelsen

Når det er tid til at fjerne renseproduktet, kan du vælge luksusmåden, ved at bruge en varm klud og nænsomt løfte produktrester og urenheder væk, eller du kan vælge blot at skylle efter med varmt vand. Det går lidt hurtigere.

Nu hvor du har ren hud, kan det være en god ide at lukke porerne igen.

Du kan gøre dette enten med et stænk koldt vand eller en ansigtsmist til at genopfriske huden.

Produktanbefalinger til dette trin:

[vc_row][vc_column width=’1/3′]

Daily Detox Facial Wash[/vc_column][vc_column width=’1/3′]
Gentle Cleansing Melt[/vc_column][vc_column width=’1/3′]
Daily Defence Moisture Mist[/vc_column][/vc_row]

 

Trin 2: Eksfoliér huden med en ansigtsmaske

Nu hvor din hud er renset og godt forberedt, er det tid til den egentlige ansigtsbehandling. Vi rykker ind med ansigtsmasker!

Ansigtsmasker er en fantastisk måde at forkæle dig selv på derhjemme, fordi de ofte er lavet med eksfolierende ingredienser, og fordi de er en enkel, men alligevel genial måde hvorpå du kan drømme dig lidt væk fra hverdagens kedelige rutiner.

Du kan vælge enten en fysisk eller en kemisk eksfoliant, afhængig af din huds behov. På trods af deres navn, har kemiske eksfolianter faktisk en tendens til at være blidere på sensitiv hud, mens fysiske eksfolianter øjeblikkeligt giver imponerende resultater.

Hvis du gerne vil læse mere om dette emne, har vi her samlet lidt information om forskellen mellem fysisk og kemisk eksfoliering.

Sådan eksfolierer du i forbindelse med din hjemmeansigtsbehandling

Ligesom med alle de øvrige trin i dette forløb, så husk, at det er dig selv der bestemmer hvordan du eksfolierer. Det afhænger helt af, hvad der er bedst for netop din hud! Du kan enten bruge dine fingre eller en blød børste til at påføre din ansigtsmaske ved at feje udad igen og igen, og undgå det følsomme øjenområde.

Husk at slappe af

Når masken er påført, og mens den arbejder, anbefaler vi egentlig at du ikke laver noget. Bare tag dig tid til lige at slappe lidt af. Hvad med at ligge lidt og slappe af? Bare et par minutter?

Giv dig selv lov til at nyde øjeblikket, ligesom du ville gøre, hvis du havde været til en ansigtsbehandling i en professionel salon – der ville du jo heller ikke have travlt med at forberede middag, besvare telefonopkald eller tjekke e-mails! Vel?

Faktisk vil dette tidspunkt være ideelt til lige at placere en afkølende agurkeskive eller en varmende hvedepose over øjnene.

En anden mulighed for at løfte behandlingen op på ægte luksusniveau er at give dig selv en håndmassage – eller få en anden til at gøre det! Et par minutters beroligende pres på hænder eller skuldre giver virkelig fornemmelsen af at blive forkælet!

Produktanbefalinger til dette trin:

[vc_row][vc_column width=’1/2′]

Miracle Mask[/vc_column][vc_column width=’1/2′]
Radiant Glow Mask[/vc_column][/vc_row]

 

Trin 3: Fjern ansigtsmasken

Når du har fået slappet af i nogle minutter, er det tid til at tage ansigtsmasken af igen. Dette er en vigtig del af ansigtsbehandlingen, da det betyder, at din hud er parat til at gå videre til de næste trin.

Det er også derfor, det er vigtigt at forblive afslappet og rolig, når du fjerner masken. Det vil hjælpe med til at sikre, at du forbliver helt rolig og ikke mærker stress.

Sådan fjernes ansigtsmasken

Kom forsigtigt lunkent vand i ansigtet og skyl masken af uden at trække i huden. Dette er især vigtigt, hvis du har valgt en fysisk eksfoliant, da overskydende scrub kan forårsage små rifter i huden. De fleste scrubs emulgerer imidlertid ved kontakt med vand og løfter de døde hudceller væk uden at forårsage nogen skade.

[vc_video link=’https://www.youtube.com/watch?v=NB7_OOcaLWw’]

Når størstedelen af masken er fjernet, kan du prøve at give dig selv en lille pause med et varmt håndklæde. Det er endnu en mulighed for at slappe af, og enhver rest af maske kan let tørres forsigtigt væk.

Sådan arbejder du med et varmt håndklæde

Det kan ikke være lettere at lave en gør-det-selv behandling med et varmt håndklæde. Vælg et dejligt blødt håndklæde, og hæld enten varmt vand over det og fold det ud igen, eller fugt det, før det kommes i mikrobølgeovnen i 30 sekunder.

Du kan også tilføje et par dråber af din foretrukne essentielle olie: aromaterapi er trods alt en vigtig del af en salonbehandling, så hvorfor skulle du ikke også have det derhjemme? Sørg for, at håndklædet er køligt nok, inden det kommer i berøring med ansigtet!

Så snart håndklædet er køligt nok, placerer du det over ansigtet og efterlader et hul til næsen. Læn dig tilbage og nyd nuet! – du kan endda drømme dig hen til et eksotisk sted, hvis du lukker øjnene! At afspille regnlyde eller klassisk musik er en fantastisk måde at opnå en afslappende atmosfære på. Tænk på alle de små, eksklusive detaljer.

Sådan kan Evolve løfte din hjemmebehandling til et højere niveau

Her hos Evolve forstår vi vigtigheden af mig-tid. Særligt i en verden, der sjældent giver os mange frirum. Det er derfor vi lægger så stor vægt på at gøre planlægningen af dine hudplejerutiner, herunder en hjemmeansigtsbehandling, så stressfri som muligt.

Vores skræddersyede produktanbefalinger er en fantastisk måde at udnytte årtiers hudplejekompetence indenfor Evolve-teamet, og bedst af alt er vores tips, tricks og ideer en helt gratis måde at få råd, der er specielt tilpasset din hud.

Trin 4: Anvend de ønskede ansigtsbehandlinger

Nu hvor din hud er helt fin, ren og glødende, er det et godt tidspunkt at tilføje en behandling eller to til din ansigtsbehandling.

Når du venter til efter eksfolieringen, så betyder det, at dit produkt lettere kan trænge ind i de sunde hudceller uden først at skulle bryde gennem et lag af død hud.

Dub/tryk en smule serum ind i ansigtshuden, på halsen og det synlige brystområde. Dub indtil du kan mærke, at det er trukket ind. Det vil sandsynligvis stadig kunne mærkes at du har påført et serum, men det skal ikke være vådt.

Hvis du er usikker på, hvad et serum skal gøre, eller hvad du skal gå efter, skal du ikke føle dig forvirret. Vi har allerede skrevet alt om, hvordan du vælger det rigtige ansigtsserum her.

Produktanbefalinger til dette trin:

[vc_row][vc_column width=’1/3′]

Rainforest Rescue Blemish Serum[/vc_column][vc_column width=’1/3′]
Hyaluronic Serum 200[/vc_column][vc_column width=’1/3′]
Superfood 360 Serum[/vc_column][/vc_row]

 

Trin 5: Fokus på øjenregionen

Du har måske bemærket, at vi har undgået at tale om selve øjenregionen indtil nu? Det skyldes, at dette område er meget mere sart end resten af ansigtshuden og der er en helt åbenlys risiko for, at produkter kommer ind i øjnene. Det er der dog heldigvis råd for: Brug et produkt, der leveres med en rulleapplikator.

Systemet forhindrer, at overskydende produkt kommer ind mod øjnene, og du kan feje applikatoren hen over underområdet og sikre at det ender præcis hvor det skal. Bonus: du kan sandsynligvis gøre dette med lukkede øjne!

Det er en god ide at vælge et øjenprodukt, der sigter mod at fugte, da dehydrering er en af de væsentligste årsager til fine linjer, poser og mørke rande omkring øjnene. En nænsom behandling er nøglen til succes omkring øjnene.

Husk at bruge let berøring og lade rullen gøre det meste af arbejdet for dig. Når du ruller henover huden, stimulerer du blodgennemstrømningen under øjnene. Det fjerner ophobninger (poser) og mindsker synligheden af mørke rande. Desuden afsætter du nyttige næringsstoffer. Win Win!

Husk at dække hele øjenområdet

Det er imidlertid ikke kun området under øjnene der har brug for lidt opmærksomhed: Du skal også koncentrere dig om et område, der sandsynligvis ofte bliver forsømt under din sædvanlige hudplejerutine: området lige under øjenbrynene.

Hvis dit øjenprodukt ikke leveres med en rulleapplikator, kan du prøve at bruge fingrene til nænsomt at dubbe produktet ud på huden. Du må ikke trække i huden, da dette faktisk kan skade kollagenet. Øjenområdet er virkelig følsomt. Prøv i stedet for at lave en rullende bevægelse med dine fingre for at efterligne virkningen af rulleapplikatoren.

Produktanbefalinger til dette trin:

Hyaluronic Eye Complex

Trin 6: Anvend efterbehandling

Når du har renset og eksfolieret, og mens huden endnu tager al næringen fra behandlingsprodukterne ind, kan du glæde dig over, at din hud har det godt lige nu! Vi vil blot anbefale et par oplagte afslutninger for at gøre din ansigtsbehandling komplet.

Nu hvor serummet har haft tid til fuldt ud at trænge ind i huden, har du chancen for at anvende en fugtighedscreme efter eget valg. Uanset om du vælger en kraftig natcreme eller en let sommerlotion, er fugt nøglen til det hele.

Vi ved, at det kan være vanskeligt at vælge den rigtige fugtighedscreme – men vi har en hel blog om det her, hvis du har brug for hjælp. Varm din creme mellem hænderne og glat den ud på ansigtet i fejende bevægelser. Arbejd udad mod hårkanten.

Til slut må du ikke glemme at bruge en fugtgivende læbepomade til at fugte og berolige læberne.

Produktanbefalinger til dette trin:

[vc_row][vc_column width=’1/3′]

Daily Renew Facial Cream[/vc_column][vc_column width=’1/3′]
True Balance Lotion[/vc_column][vc_column width=’1/3′]
Multi Peptide 360 Moisture Cream[/vc_column][/vc_row]

 

Er en hjemmebehandling rigtig for mig?

Det korte svar er: ja!

Det behøver ikke at være en daglig begivenhed, men det at bruge et par minutter på at værdsætte kroppen og kvaliteten af dine hudplejeprodukter kan være virkelig gavnlige.

At bruge et øjeblik på at forkæle krop og sjæl, at signalere at det er tid til at slappe af, kan være en vigtigt byggesten til at gøre hele din uge bare lidt sjovere!

Uanset om du går efter at få en ordentlig nattesøvn eller forbereder dig på en vigtig begivenhed, så husk, at det at tage sig af kroppen også indebærer at du skal tage dig af dit sind. Det hele hænger sammen.

Vi håber, at denne lille guideline omkring hjemmeansigtsbehandling har været nyttig for dig. Skulle du selv sidde inde med tips og tricks, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hvis du er på udkig efter hudplejeprodukter, der kan løfte din ansigtsrutine til nye niveauer, så slå et smut forbi vores produktoversigt her. Her finder du alt hvad du skal bruge til hele forløbet.